Baggrund

Både i Tyskland og Danmark er udviklingen på sundhedspolitikkens tungeste udgiftsområde – sygehusområdet - i disse år præget af stadig stigende krav til specialisering og effektivisering, hvilket medfører lukningen af de små sygehuse. Centraliseringen (og delvis privatisering) af sygehusvæsenet udgør en trussel i forhold til tilgængeligheden til de offentlige ydelser ( i D kaldt ”Grundversorgung” / i DK: offentlige sundhedsydelser på den såkaldte primære/kommunale sektor og den sekundære/ amtslige sektor) i udkantsområderne. Udviklingen stiller endvidere lokalområderne overfor den udfordring, at jo mere specialiseret og centraliseret sygehusvæsenet bliver, jo vigtigere bliver udviklingen af lokale forebyggelses- og efterbehandlingstilbud. Behov for udvikling af den lokale sundhedsservice øges yderligere af væksten i livsstilssygdomme og andre samfundsrelaterede sundhedsproblemer.

Derfor arbejdes der i disse år i begge lande på såvel en fortsat videreudvikling af sygehusvæsenet som en modsvarende udvikling af nye, lokale sundhedsstrategier, der har fokus på sundhed, forebyggelse og sundhedspædagogik (frem for sygdom, behandling). Udfordringen er særligt stor for de lokalområder, som har de sparsomste ressourcer - mindre kommuner og udkantsområder. Øen Møn i Danmark og øen Fehmern i Tyskland er sammenligneligt i forhold til deres størrelse, indbyggertal og klimatisk beliggenhed i den sydlige Østersø. Begge øer indtager i hver deres land en position som udkantsområde.
Lokale styrker på vækstområder som turismen og natur bliver svækket på grund af deficit i tilgængeligheden til offentlige sundhedsydelser og forebyggelsen på sundhedsområdet.
På begge øer forefindes sundhedsrelevante ressourcer, hvilke igennem målrettet udveksling, delvis kan kompensere for deficitter og dermed sikre og udvide forsørgelsen for borgerne og turister.